RACE PORTRÆT - BULLMASTIFF:

Bullmastiffen var tidligere en arbejdshund
– i dag er det en højt skattet familiehund
​
Nogle tror, at bullmastiffen har en fortid som kamp¬hund, men faktisk kan dens historie side stilles med mange af vore dages brugshunderacers.​
Dog er der en særlig forskel idet, at hvor mange brugshunderacer skal bruge deres bid, skulle en bullmastiff udelukkende bruge sin adræthed,vægt og styrke.​
I dag anvendes bulmastiffen som familiehund, men dens fortid viser sig ved, at den ofte bruger sin vægt og styrke til at blive liggende urokkelig på sin sækkeseng for at sove længe om morgenen og sin adræthed til hurtigt at løbe tilbage foran brændeovnen efter en tvungen tissetur i haven på en blæsende kold og våd efterårsdag.

The Gamekeeper’s Night Dog​
Bullmastiffen er engelsk og blev anerkendt som race af den Engelske Kennel Klub i 1924, men dens oprindelse kan føres nogle hundrede år tilbage gennem dens forfædre, den engelske mastiff og den gamle engelske bulldog.​
Det gamle Englands mange store herregårde var konstant hjemsøgt af krybskytter, der ingen midler ville sky for at undslippe de meget hårde straffe, krybskytteriudløste dengang.​
Skovløberne tyede til menneskets bedste ven for at få hjælp. De havde brug for en hund, som forblev tavs, når krybskytterne nærmede sig; en hund som kunne nedlægge og holde en mand nede uden at skambide ham.​
Deres første valg blev mastiffen, men den var stor og uhåndterlig, så krybskytterne kunne oftest undvige den. Så prøvede de bulldoggen, man må her være klar over at den ingenlunde så ud som vore dages bulldog. Den havde længere ben og var meget mere aggressiv.​
Bulldoggen var vel egnet, fordi den var så hurtig, at den nemt indhentede og nedlagde krybskytten, men oftest var der ikke meget tilbage af ham, når skovløberen nåede frem.​
Det vides ikke præcis, hvornår skovløberne besluttede sig for at krydse de to racer for at kunne opnå det bedste resultat til at løse deres problemer.​
Denne nye hund (60% mastiff – 40% bulldog) var så stor, stærk og hurtig i sine bevægelser, at den kunne ned­lægge en voksen mand, men samtidig også så føjelig at den nøjedes med at holde ham nede, til skovløberen an­kom. Bullmastiffen blev herfra hur­tigt anerkendt som ”The Gamekee­per’s Night Dog”.
​
Én race – flere udformninger.
De første eksemplarer af bullmastiffen var en blandet landhandel, der var stor forskel på størrelse og vægt, men karaktertrækkene mod blandet med føjelighed var til stede.
Nutidens bullmastiffer kan også variere i højde og drøjde og vi har set eksempler på op til plus/minus 10 kg og 3 cm i forhold til, hvad standarden foreskriver.​
​
Ved hvad den er værd Nogle bullmastiffer kan være reserverede og til tider sky over for fremmede, mens andre er direkte anmassende. Bullmastiffen fylder, på trods af sin størrelse, ikke ret meget i et selskab. ”Dæk”, ”sit” og ”gå væk” er sjældne kommandoer i et hjem med bullmastiff. De fleste bullmastiffer bruger ikke tid på at sidde fødderne af én, gå i vejen eller kredse om linen med tungen ud af munden. Det tidspunkt, hvor en bullmastiff fylder mest, er, når der kommer gæster.
Glæden vil ingen ende tage. Sådan da, for den aktivitet varer som oftest kun i små 10 minutter, hvorefter bullmastiffen igen falder til ro.
En bullmastiff vil gerne søge sin families og gæsters kærlige hånd, der stryger ned ad ryggen, men den farer ikke rundt fra person til person for at blive bekræftet.
Bullmastiffen ved godt, hvad den er værd. En bullmastiff besidder i høj grad en slags følelsesmæssig intelligens.
En opdrætter beskriver, hvordan hendes bullmastiffflok var i sorg i flere uger over tabet af alfahannen. Det er også beskrevet, hvordan de mærker særlige tilstande hos f.eks. gæster, der kommer i hjemmet. To gravide kvinder blev behandlet særdeles blidt i deres velkomst. Hvor de tidligere er blevet modtaget med et forben på hver skulder, blev der nu snuset blidt til deres krop.​
​
Gensidig respekt Også i mødet med andre hunde kan bullmastiffen variere meget, lige fra yderligheder som kun at kunne acceptere store mørke, kortpelsede hunde til at underkaste sig de mindste hunderacer. Men hovedparten af de danske bullmastiffer er velfungerende hunde, der gerne hilser andre hunde velkommen på gåturen. En bullmastiff har det dog bedst med, at andre hunde hilser med alle fire poter på jorden, men når det er gjort, og begge hunde i øvrigt udviser gensidig respekt, så er der næsten ingen grænser for, hvad en bullmastiff kan finde på af sjove, til tidermærkelige lege sammen med sin nye legekammerat.
Stor tilpasningsevne Bullmastiffen har en stor tilpasningsevne, hvad angår livet som familiehund. Den tilpasser sig gerne sin ”anviste” plads i hierarkiet.
En bullmastiff bruger ikke sin tid på at prøve at oprangere sig i familiehierarkiet, og man vil med største sandsynlig­hed aldrig opleve, at ens bullmastiff prøver at dominere de ”svage” i familien. En anden erfaring vi har, er at tran­gen til at beskytte f.eks. legetøj, madskål o.l. ikke er noget bullmastiffen besidder i særlig høj grad. Vi har f.eks. aldrig skulle lære vores hunde, at vi gerne må tage ting fra dem, og det uanset hvad genstanden har været. Derimod er trangen til at beskytte sit territorium absolut til stede hos bullmastiffen ligesom hos andre vagthunderacer.​
Suger alle indtryk til sig…Den rigtige bullmastiff­personlighed skal fremvise værdighed, stolthed, adræthed, intelligens, stabilitet og troskab. Bullmastiffen var jo, som tidligere nævnt, avlet til at arbejde som partner til mennesket; leve fra dag til dag afhængig af hinandens venskab og tryghed. Der skulle være gensidig respekt, for at dette kunne fungere optimalt. Den moderne bullmastiff med det rigtige temperament har denne attitude og ved, at den kan tage vare på sig selv og samtidig beskytte dem, som den har knyttet sig til uden at vise aggressivitet, med mindre situationen kræver det. Stille og roligt sonderer den sit terræn, bruger kun sin overlegne styrke når det er nødvendigt.
​
En vågen hund er nødvendigvis ikke en hund, som farer rundt i en villahave og gør af alt og alle, og en bullmastiff vil som regel udvælge et sted i huset og/el­ler haven, som giver den det bedste overblik over dens territorium. Bullmastiffen ser oftest ud til at være afslappet, men vær sikker på at den suger alle indtryk til sig.
​
Den største bluffmager Bullmastiffen er meget modtagelig for grundlæggende lydighedstræning, hvilket er en nødvendighed for en hund med en sådan størrelse og kraft, der lever i en almindelig familie. Den vigtigste faktor i træning med en bullmastiff er udholdenhed og tålmodighed fra ejerens side; en bullmastiff skal ikke opdrages med hård hånd. Mange bullmastiffer er meget stemmefølsomme, hvilket betyder at en ændring i stemmen til et mere konsekvent toneleje ofte er nok til, at den forstår, at den har gjort noget forkert. Men for at demonstrere sin intelligens og i et forsøg på at opnå, hvad den nu var i gang med, vil bullmastiffen forsøge sig med hele sit følelsesregister; alt fra ægte terror til ”Hvem?​
Mig?”, mit hjerte er knust, foragt, jeg har ikke hørt et ord af, hvad du har sagt, og hvad som kendetegner netop din bullmastiff.Igennem opdragelsen af sin bullmastiff vil man helt sikkert støde på nogen af ovenstående situationer.
Lad være at give efter, for ellers står du med et problem, når din hund bliver voksen. Bullmastiffen er den største bluffmager i hundeverdenen, fordi sådan opfører en intelligent hund sig nemlig.
​
Bullmastiffen er ikke en hund for alle mennesker. De, der ikke har viljen eller mulighederne for at træne og kontrollere en bullmastiff, bør ikke eje en sådan.
​
Bullmastiffen har mange ansigtsudtryk og lige så sørgmodig den kan se ud, lige så lalleglad kan den se ud. Dette har selvfølgelig også gjort den populær i spillefilm, hvor vi bl.a. kan nævne film som: ”Frank ­ A family’s best friend!”, ”Rocky” (II­V), ”Homeward Bound II – Lost in San Francisco”, ”See Spot Run”, ”Stay”, ”License to Wed”, ”Dickie Roberts ­ Former Child Star””.​
​
Ingen store sundhedsproblemer​
Bullmastiffen er ikke markant sygere end mange andre racer, men hudproblemer, hofte­ og albueledsdysplasi, kræft og OCD, er de lidelser, der oftest ses hos racen. De seneste år er der også kommet særligt fokus på hjertelidelser, selvom de sjældent fore­kommer.
​
Vor tids bullmastiff​
Bullmastiffen af i dag kan være en ideel vagt­hund og stadig leve i al fredsommelighed i tæt beboede områder. Det vigtigste for os bullmastiff­ejere er at huske, at bullmastif­fens temperament var avlet frem til at være vagthund. Bullmastiffen adskiller sig fra mange andre vagthunde ved at have en selvstændig tankegang.
 

Kilde: bullmastiffklubben.dk